• Dansk
Placeholder

ADELINE REISER, PLAYMAKER

INTERVIEW | Mød Adeline Reiser, som er Playmaker hos GAME Streetmekka København

Af Isabella From

_________________________________________________________________________

Sportens sprog er universelt og har en ganske særlig evne til at samle mennesker. Et middel til at skabe fællesskaber og positive forandringer. Noget som konstant kan udvikles på – og det er Adeline slet ikke i tvivl om.

Adeline blev første gang gjort opmærksom på GAME, da hun for to år siden var på udveksling i København, hvor hun studerede Child development. En af hendes professorer havde kontakt til GAME og tog hele klassen med ud for at se træningerne. Adeline blev med det samme fascineret af GAME, og hun var ikke et sekund i tvivl om at det var noget som hun skulle prøve kræfter med, når hun efterfølgende skulle flytte til Danmark.

Adeleine spillede en masse sport, især fodbold, gennem sin opvækst i USA og hendes liv har været præget af sport så længe hun husker, og at sporten har tilføjet en masse til hendes liv, udover blot den fysiske aktivitet. ”Sport har betydet en masse for mig, jeg har fået en masse venner, lært hvordan man kommer godt ud af det sammen med andre, samt hvordan det er at være en del af et team. På den måde har det påvirket min person,” siger Adeline.

Det var enormt berigende for hende, at starte som frivillig Playmaker til Street soccer træningerne hos GAME Streetmekka, og har på nuværende tidspunkt være på asfalten i to måneder.

”Det er fantastisk for alle børn at komme afsted, og møde andre børn gennem sporten og få en masse nye venner. Især for dem der af den ene eller anden grund, har det svært derhjemme,” siger Adeline. Hun sætter stor pris på, at være med til at skabe nogle positive rammer for børnene, og på den måde vide at hun er med til at gøre hverdagen sjovere for en masse børn, som er den største motivation for hendes rolle som playmaker i GAME.

”Uanset hvordan de har det, så ved de, at der altid vil være nogen til træningerne som lytter til dem og som de kan tale med. Det er vigtigt at børn har forudsigelige ting i deres hverdag og noget som de kan glæde sig til,” siger en entusiastisk Adeline.

Derfor arbejder Adeline, en del på at sprede budskabet om Street soccer og at nå ud til endnu flere. Hun tager ud på forskellige skoler, og fortæller om træningerne og får de mange børn og unge til at fortælle om det videre til deres venner, for på den måde at få endnu flere til træningerne. For Adeline mener, at GAME er fantastisk, fordi det er så meget mere end træninger i de mange idrætsforeninger – det er et miljø som er med til at forme de som er en del af det. ”Jeg får med det samme den følelse, at det børnenes sted,” siger Adeline. Hun mener at fleksibiliteten gør det tiltalende for børnene at møde op, frem for træninger i idrætsklubber mm., hvor der opstilles en masse regler for dage de skal være tilstede. I GAME har de frihed til at komme og gå når de har lyst og så er der altid en fed social atmosfære. Der sker en masse på samme tid, som giver en god energi. Der kan være en basketball kamp i gang, samtidig med at vi har træninger og på den måde kan flere.

Adeline fortæller at børnene kan være meget generte til at begynde med, men pludselig er det tydeligt at se at de åbner op gennem sporten. ”Nogen begynder endda at komme helt af sig selv, og så er det tydeligt at mærke hvordan de glæder sig til at komme til den næste træning. Det er noget ganske særligt at se sådanne udviklinger,” siger Adeline.