• Dansk
Placeholder

STUDENTERMEDHJÆLP TIL GAME’S UDVIKLINGSTEAM

GAME søger en studentermedhjælp til udvikling af GAME’s sociale indsatser i udsatte boligområder. Er du analytisk stærk og har erfaring med at anvende kvalitative metoder i felten? Vil du være en del af en organisation, der insisterer på at gøre en forskel for børn og unge? Så er du måske GAME’s nye studentermedhjælper.

STILLINGEN
GAME er en ngo, som siden 2002 har arbejdet for at skabe positive forandringer gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. Som studentermedhjælp i udviklingsteamet vil du indgå i et udviklings- og forskningsprojekt der skal styrke GAME’s frivilligprogram og skabe ny viden om effekterne af peer-to-peer indsatser.

Projektet omfatter feltarbejde, workshops med brugere og samarbejdspartnere, udvikling af prototyper og afprøvning af nye ideer/koncepter på gadeplan. Det er derfor en fordel hvis du har prøvet at arbejde med brugerinddragelse eller samskabelse – og måske har du også kendskab til designbaseret udvikling.

Den rette ansøger har et godt mix af analytiske kompetencer, samt en hands-on tilgang til udviklingsprocesser der er i øjenhøjde med brugerne.

OM GAME
GAME uddanner og støtter unge rollemodeller som brænder for, at gøre en forskel i deres egne boligområder, i at gennemføre gadeidrætsaktiviteter i de udsatte områder.

GAME er tilstede i København, Esbjerg, Viborg og Aalborg samt på asfalten i over 25 udsatte boligområder landet over. Vi har også aktiviteter i Libanon og Somaliland og starter op i en række nye lande i 2018.

VI FORVENTER AT DU

  • Er i gang med en relevant uddannelse, enten på bachelor eller kandidatniveau med min. 1 år tilbage af dit studie
  • Har erfaring med kvalitative metoder (gerne antropologiske)
  • Er interesseret i udvikling af socialt arbejde og inddragelse af børn og unge

DET ER EN FORDEL HVIS DU

  • Har kendskab til/erfaring med social innovation og co-design
  • Er motiveret af at arbejde med frivillighed (du har muligvis erfaring med peer-to-peer som metode)
  • Har kendskab til designbaseret udvikling og mod på at være med til at facilitere workshops

TILTRÆDELSESDATO er hurtigst muligt

ARBEJDSSTED er GAME Streetmekka København på Enghavevej 82D i København

ARBEJDSTID vil være på mellem 15-20 timer om ugen, der typisk ligger ml. 9-17 på hverdage, men der vil også forekomme aften- og weekendarbejde.

ANSØGNING skal uploades til Podio via linket her som én samlet PDF inkl. CV. Uploades under kategorien ‘Student til udvikling’.

ANSØGNINGSFRIST er fredag d. 2/3 2018 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 10

MANGFOLDIGHED er noget vi hylder, og opfordrer derfor alle uanset køn, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national, social eller etnisk oprindelse til at søge job hos GAME.

YDERLIGERE INFORMATION om jobbet kan du få hos Mathilde Hulgård (60610183) på hverdage i tidsrummet kl. 13-13:30.

For generel information om GAME se: www.gamedenmark.org.