• Dansk
Placeholder

STUDENTERMEDHJÆLPERE TIL GAME STREETMEKKA VIBORG

Den 9. marts 2018 åbner GAME Streetmekka Viborg i den gamle Vestas-bygning på Nellikevej. GAME Streetmekka Viborg bliver et asfalteret gadeidræts- og kulturhus, hvor Viborgs børn, unge og voksne kan mødes og dyrke gadefodbold, streetbasket, skate, parkour, trial, dans, klatring, street art og alt muligt andet fra streetkulturen.

Du kan derfor nu blive en del af et ungt dynamisk hold, der sammen med det daglige ledelsesteam skal være med til at organisere og sikre aktiviteterne, drive stedet, få det praktiske til at gå op og give vores medlemmer en fed oplevelse ved at komme i huset.

DE PRIMÆRE OPGAVER VIL VÆRE
– at modtage, servicere og motivere medlemmer i receptionen og på gulvet
– at organisere og sikre aktiviteter
– at være medafvikler på events og workshops
– at deltage i de øvrige mangeartede og praktiske opgaver i huset

Arbejdstiden vil være ml. 5-15 timer ugentligt placeret i følgende tidsrum:
– Hverdage ml. 14.00-22.00
– Weekender ml. 12.00-22.00
Der vil også være mulighed for ekstra tjanser ved events og workshops.

DU ER
– Praktisk, pålidelig og effektiv
– Skarp til organisering og selvigangsættelse
– Er god til at få fulgt opgaver helt til dørs
– Motiveret af at arbejde med børn, unge og gadeidræt og -kultur
– En empatisk, anerkendende og inkluderende person

Det er en fordel at have erfaring med en eller flere af vores aktiviteter som f.eks. street basket, gadefodbold, parkour, klatring, dans eller street art.

DU FÅR
– Et fedt job som junior koordinator tæt på asfalten i huset
– En unik chance for at gøre en forskel via gadeidræt og streetkultur
– Samarbejde med gode kollegaer
– Mulighed for personlig udvikling i en nyskabende organisation

Vil du være en del af et ungt, dynamisk team, som brænder for at sænke tærsklen til idræt og fællesskaber, så er en stilling som studentermedhjælper i GAME Streetmekka Viborg måske noget for dig.

TILTRÆDELSESDATO
torsdag 1. marts 2018.

ARBEJDSSTED
GAME Streetmekka Viborg, Nellikevej 2, 8800 Viborg.

LØN
Timelønnen er kr. 120 + feriepenge

ANSØGNING
Som en del af din ansøgning skal du sende os to ting som uploades til PODIO via linket her.
1) Upload kort skriftlig ansøgning og CV som én samlet PDF
2) Upload en kort video af dig selv på max 1,5 min, hvor du fortæller hvorfor du søger stillingen og hvad du kan bidrage med i GAME Streetmekka Viborg (evt. optaget på telefon)

ANSØGNINGSFRIST & SAMTALER
Ansøgningsfristen er d. 26. februar 2018. Vi forventer at gennemføre samtaler i samme uge.

MANGFOLDIGHED
er noget vi hylder og opfordrer derfor alle uanset køn, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national, social eller etnisk oprindelse til at søge job hos GAME.

YDERLIGERE INFORMATION
om jobbet kan du få hos leder Thomas Gissel på tlf. 2810 2771 på hverdage i tidsrummet 13.00-13:30. Det fremmer ikke dine chancer for ansættelse, at du ringer på stillingen.

Du kan læse mere om GAME Streetmekka Viborg her.