• Dansk
Placeholder

STUDENTERMEDHJÆLPERE TIL GAME STREETMEKKA AALBORG

15. februar 2018 åbner GAME Streetmekka Aalborg i en 2.500 m2 stor industribygning på ”Eternitten”. GAME Streetmekka Aalborg bliver et asfalteret gadeidræts- og kulturhus, hvor Aalborgs børn, unge og voksne kan mødes og dyrke gadefodbold, street basket, parkour, dans, klatring, street art og alt muligt andet fra streetkulturen.

Du kan derfor nu blive en del af et ungt dynamisk hold, der sammen med det daglige ledelsesteam skal være med til at organisere og sikre aktiviteterne, drive stedet, få det praktiske til at gå op og give vores medlemmer en fed oplevelse ved at komme i huset.

DE PRIMÆRE OPGAVER VIL VÆRE

– at modtage, servicere og motivere medlemmer i receptionen og på gulvet

– at organisere og sikre aktiviteter

– at være medafvikler på events og workshops

– at deltage i de øvrige mangeartede og praktiske opgaver i huset

Arbejdstiden vil være ml. 5-15 timer ugentligt placeret i følgende tidsrum:
– Hverdage ml. 14.00-22.00
– Weekender ml. 12.00-22.00
NB. Der vil også være mulighed for ekstra tjanser ved events og workshops.

DU ER

– Praktisk, pålidelig og effektiv

– Skarp til organisering og selvigangsættelse

– Er god til at få fulgt opgaver helt til dørs

– Motiveret af at arbejde med børn, unge og gadeidræt og -kultur

– En empatisk, anerkendende og inkluderende person

Det er en fordel at have erfaring med en eller flere af vores aktiviteter som fx street basket, gadefodbold, parkour, klatring, dans og street art.

DU FÅR

– Et fedt job som junior koordinator tæt på asfalten i huset

– En unik chance for at gøre en forskel via gadeidræt & streetkultur.

– Samarbejde med gode kollegaer.

– Mulighed for personlig udvikling i en nyskabende organisation.

Vil du være en del af et ungt, dynamisk team, som brænder for at sænke tærsklen til idræt og fællesskaber, så er en stilling som studentermedhjælper i GAME Streetmekka Aalborg måske noget for dig.

TILTRÆDELSESDATO

er mandag 5. februar 2018.

ARBEJDSSTED

er GAME Streetmekka Aalborg, Kridtsløjfen 10, 9000 Aalborg.

ANSØGNING

Som en del af din ansøgning skal du sende os to ting som uploades til PODIO via linket her.

  1. Upload kort skriftlig ansøgning og CV som én samlet PDF
  2. Upload en kort video af dig selv på max 1,5 min, hvor du fortæller hvorfor du søger stillingen og hvad du kan bidrage med i GAME Streetmekka Aalborg (Fx optaget på telefon)

ANSØGNINGSFRIST & SAMTALER

ansøgningsfristen er fredag d. 26. januar 2018. Vi forventer at gennemføre samtaler i den følgende uge.

MANGFOLDIGHED

er noget vi hylder og opfordrer derfor alle uanset køn, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national, social eller etnisk oprindelse til at søge job hos GAME.

YDERLIGERE INFORMATION

om jobbet kan du få hos leder Anja Lyngsø på tlf. 31459761 på hverdage i tidsrummet 13.00-13:30. Det fremmer ikke dine chancer for ansættelse, at du ringer på stillingen. Du kan læse mere om GAME Streetmekka Aalborg her: http://gamedenmark.org/game-streetmekka-aalborg/