• Dansk
Placeholder

STUDENTERMEDHJÆLPER TIL PLAYMAKERPROGRAMMET

I GAME arbejder vi for at skabe positive forandringer gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. Det gør vi i vores gadeidrætshuse i København, Esbjerg, Viborg og Aalborg samt på asfalten i over 25 udsatte boligområder landet over. GAME søger nu en positiv og struktureret studentermedhjælpere til vores ”Playmakerprogram”, hvor unge frivillige, der typisk selv kommer fra udsatte boligområder, uddannes til at tage lederskab og igangsætte gadeidrætsaktiviteter i både GAME’s huse og på gadeplan.

STILLINGEN
Som studentermedhjælp på Playmakerprogrammet vil du blive involveret i rekruttering og fastholdelse af frivillige i hele landet. En stor del af arbejdet vil være fokuseret på støtte og opfølgning ift. GAME’s frivillige og deres aktiviteter samt udvikling og afvikling af to årlige uddannelsesweekender. GAME’s frivillige er typisk unge ml. 16-25 år, der brænder for at blive en del af et fællesskab og gøre en forskel i deres egne boligområder. De frivillige påtager sig enten rollen som instruktør inden for en gadeidræt eller som koordinator for lokale aktiviteter. Vigtigst af alt, så er de rollemodeller, der kan møde børn og unge i øjenhøjde.

Som studentermedhjælp bliver du også involveret i afvikling af forskellige gadeidrætsevents som GAME afholder samt mere driftsorienterede opgaver i GAME’s sekretariat i København.

Som studentermedhjælp vil du referere til lederen af Playmakerprogrammet, og blive en del af et ungt team.

DU FÅR
• Muligheden for at bruge dit talent til at gøre en forskel for udsatte børn og unge
• En vigtig rolle i arbejdet med GAME’s koncepter for rekruttering, fastholdelse, opfølgning og uddannelse af frivillige
• Berøring med mange forskellige arbejdsopgaver relateret til gadeidræt og ungeledelse
• Mulighed for personlig udvikling i en nyskabende organisation

DU ER
• God til at koordinere og arbejder meget struktureret
• God til at finde systemer og opretholde dem
• Erfaren inden for projektarbejde
• Interesse i udvikle uddannelsesindhold, og har mod på at undervise
• Iderig, opsøgende, målrettet og god til at planlægge
• Kontaktskabende og frisk på at holde oplæg eller kommunikere til større grupper
• Studerende og har mindst 1,5 år tilbage af din uddannelse

Det er en fordel hvis du har erfaring inden for idræt/gadeidræt

TILTRÆDELSESDATO
Hurtigst muligt

ARBEJDSTID
vil være  ca. 15 timer om ugen, der typisk ligger ml. 9-17 på hverdage. I forbindelse med events, møder og uddannelsesweekender vil der forekomme weekend- og aftenarbejde.

ARBEJDSSTED
er GAME’s hovedkontor på Enghavevej 82 D i København.

ANSØGNING
Ansøgning og CV skal uploades til PODIO via linket (HER) som en (1) samlet PDF-fil.

ANSØGNINGSFRIST & SAMTALER
Ansøgningsfristen er søndag d. 26/1/20 kl 12.00