• Dansk
Placeholder

Studentermedhjælper i GAME Streetmekka København

I 2010 åbnede GAME i samarbejde med Københavns Kommune huset GAME Streetmekka i København. Her kan byens unge dyrke gadeidrætten indendørs i uformelle rammer året rundt. Den grundlæggende tanke bag huset er at skabe et tilgængeligt og fleksibelt tilbud til alle, som vil dyrke den selvorganiserede idræt.

Du kan nu blive en del af et ungt dynamisk hold, der sammen med det daglige ledelsesteam skal være med til at organisere og sikre aktiviteterne, drive stedet, få det praktiske til at gå op og give vores medlemmer en fed oplevelse ved at komme i huset.

DE PRIMÆRE OPGAVER VIL VÆRE

– at modtage, servicere og motivere medlemmer i receptionen og på gulvet
– at organisere og sikre aktiviteter
– at være medafvikler på events og workshops
– at deltage i de øvrige mangeartede og praktiske opgaver i huset

Arbejdstiden vil være ml. 5-15 timer ugentligt placeret i følgende tidsrum:

– Hverdage ml. 14.30-22.30
– Weekender ml. 13.30-21.30
– Der vil også være mulighed for ekstra tjanser ved events og workshops.

DU ER
– Over 18 år og i gang med en videregående uddannelse
– Praktisk, pålidelig og effektiv
– Skarp til organisering og selvigangsættelse
– Er god til at få fulgt opgaver helt til dørs
– Motiveret af at arbejde med børn, unge og gadeidræt og –kultur
– En empatisk, anerkendende og inkluderende person
– Det er en fordel at have erfaring med en eller flere af vores aktiviteter som f.eks. street basket, gadefodbold, parkour, musik, dans eller street art.

DU FÅR

– Et fedt job som junior koordinator tæt på asfalten i huset
– En unik chance for at gøre en forskel via gadeidræt og streetkultur
– Samarbejde med gode kollegaer
– Mulighed for personlig udvikling i en nyskabende organisation

Vil du være en del af et ungt, dynamisk team, som brænder for at sænke tærsklen til idræt og fællesskaber, så er en stilling som studentermedhjælper i GAME Streetmekka København måske noget for dig.

TILTRÆDELSESDATO
Hurtigst muligt.

ARBEJDSSTED
GAME Streetmekka København, Enghavevej 82D, 2450 København SV

LØN
Timelønnen er kr. 120 + feriepenge

ANSØGNING
ansøgning og CV skal uploades til PODIO via linket her som en (1) samlet PDF fil.

ANSØGNINGSFRIST & SAMTALER
Vi holder løbende samtaler så send din ansøgning hurtigst muligt og senest søndag 24. juni kl. 23.59.

MANGFOLDIGHED
er noget vi hylder og opfordrer derfor alle uanset køn, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national, social eller etnisk oprindelse til at søge job hos GAME.

Du kan læse mere om GAME Streetmekka København her.