• Dansk
Placeholder

STUDENTERMEDHJÆLPER PÅ EVENTS I GAME

GAME søger en studentermedhjælp til at løfte koordineringen af events samt driftopgaver ifm. aktiviteterne på gadeplan og i GAME Streetmekka København.

I GAME arbejder vi for at skabe positive forandringer gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. Det gør vi i vores gadeidrætshuse i København og Esbjerg samt på asfalten  i over 25 udsatte boligområder landet over.

Som studentermedhjælp vil du blive involveret i forberedelse og afvikling af GAME’s events. Det omfatter bl.a. de månedlige Friday Jams i GAME Streetmekka København samt uddannelsesweekender for GAME’s frivillige. Dertil kommer den årlige nationale event, vi kalder GAME Finals samt arrangementerne Street Party og Street GAME, der afholdes i en række udsatte boligområder landet over. Disse arrangementer inkluderer bl.a. turneringer og workshops i gadefodbold, street basket, dans og parkour samt musikalske live acts. I relation til events vil arbejdsopgaverne bl.a. omfatte promovering, produktionsplaner, koordinering med partnere, involvering af frivillige samt booking af kunstnere.

Som studentermedhjælp vil du også få mere driftsorienterede opgaver, der sikrer at vores hus og aktiviteter kan køre som planlagt. Det omfatter bl.a. organisering og status på lager og depoter samt opfølgning på vedligeholdelsesopgaver.

Som studentermedhjælp vil du referere til den daglige leder af GAME Streetmekka København og bliver en del af et ungt team i en NGO i vækst.

DU ER
• Erfaren inden for projekt/eventarbejde samt frivillighed
• Iderig, opsøgende, målrettet
og god til at planlægge
• Kontaktskabende og frisk på kommunikere til større grupper
• I gang med en uddannelse og har mindst et år tilbage. Vi lægger stor vægt på dine personlige kvalifikationer og mindre på, hvilken uddannelse du er i gang med.

TILTRÆDELSESDATO
er i starten af august 2019.

ARBEJDSTID
vil være 8-20 timer om ugen, der typisk ligger ml. 9-17 på hverdage men der vil også forekomme weekend- og aftenarbejde.

ARBEJDSSTED
er GAME’s hovedkontor på Enghavevej 82 D i København.

ANSØGNING
skal sendes til Podio vi linket her, vælg stillingen ”Studentermedhjælp til events og drift”. Ansøgning og CV skal være vedhæftet som en (1) PDF-fil.

ANSØGNINGSFRIST & SAMTALER
ansøgningsfristen er 28. juni 2019 og samtaler vil blive afholdt umiddelbart efter.

Ved spørgsmål til stillingen ring til kontoret på 70208323 og spørg efter Reva Hagins