• Dansk
Placeholder

PROJEKTMEDARBEJDER TIL NY SOCIAL INDSATS I GAME

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i en udsat position?

GAME er en Top-200 NGO, og siden 2002 har vi arbejdet for at skabe sociale forandringer gennem ungeledet gadeidræt og streetkultur. Målet er at sænke tærsklen til idrætsdeltagelsen, så alle kan komme med i fællesskaber og bevægelse.

GAME skal opstarte en ny indsats for psykisk sårbare børn og unge, hvor vi skal bruge en dygtig projektmedarbejder, som kan støtte op om aktiviteterne i projektet. Der er tale om et treårigt nationalt udviklingsprojekt for børn og unge i alderen 11-25 år med psykosociale udfordringer.

Udviklingsprojektets overordnede formål er at integrere idrætsuvante børn og unge med psykosociale udfordringer i idrætslivets positive fælleskaber. Projektet har til formål at sænke barriererne for idrætsdeltagelse ved at skræddersy gadeidrætsforløb i parkour til børn i alderen 11-15 år med psykosociale udfordringer.

Projektet udvikler desuden igennem en co-designproces en gadeidrætsuddannelse målrettet frivillige, idrætsinstruktører og fagprofessionelle.

Projektet indeholder samtidig et peer-to-peer element, da unge i alderen 16-25, som selv har haft eller har psykosociale udfordringer vil indgå som frivillige rollemodeller og gadeidrætsinstruktører i projektet.

PROJEKTMEDARBEJDER
GAME søger en projektmedarbejder i en tre-årig stilling. Dine primære arbejdsopgaver vil være at støtte op om projektets fremdrift. I projektets opstart vil du især spille en vigtig rolle i at rekruttere deltagere til projektet. Andre opgave vil bl.a. være koordinering af uddannelsesaktiviteter, planlægning af træninger, kontakt med frivillige, dokumentation og evaluering m.v. Derudover vil du være en del af udviklingen af den uddannelse, som er en hjørnesten i projektet.

Som projektmedarbejder vil du referere til projektlederen for indsatsen.

DU FÅR

• En unik chance for at gøre en forskel i en masse børn og unges liv
• Gode kollegaer i både København, Esbjerg, Aalborg og Viborg
• Mulighed for personlig udvikling i en nyskabende og voksende organisation

OM DIG
• Du er struktureret og pligtopfyldende
• Du er en kontaktskaber, som er god til at række ud til mange forskellige samarbejdsparter
• Du har erfaring med frivilligt arbejde og er stærk i dialogen med de frivillige
• Du er en empatisk, anerkendende og inkluderende person
• Du har en erfaring med/interesse for socialt arbejde – gerne med målgruppen

Du kan enten have en bachelor- eller kandidatgrad, men din erfaring er endnu vigtigere.

TILTRÆDELSESDATO
er 1/8-2018.

ARBEJDSSTED
er GAME’s hovedkontor på Enghavevej 82 D i København.

ARBEJDSTID
Stillingen er 37 timer ugentligt med normal arbejdstid i tidsrummet 9.00-17.00. Arbejdstiden vil dog i perioder lægges uden for normal arbejdstid.

ANSØGNING
skal uploades til Podio via linket her som én samlet PDF inkl. CV. Vælg ‘Projektmedarbejder – ny social indsats’

ANSØGNINGSFRIST & SAMTALER
Ansøgningsfristen er d. 21. juni 2018 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt d. 29. juni 2018.

MANGFOLDIGHED
er noget, vi hylder, og opfordrer derfor alle uanset køn, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national, social eller etnisk oprindelse til at søge job hos GAME.

YDERLIGERE INFORMATION
om jobbet kan du få hos Chef for udvikling og sociale indsatser Marie Traasdahl Staal (53662648) på hverdage i tidsrummet kl. 8.30-9:30.

Vi opfordrer potentielle ansøgere til at opsøge viden på vores hjemmeside.