• Dansk
Placeholder

FRIVILLIG TIL GAME STREETMEKKA GIRLS

GAME Streetmekka Girls søger kvindelige frivillige trænere

Vil du være med til at få flere piger til at dyrke gadeidræt? Vil du træne idrætsuvante piger i alderen 8-12 år? Så skal du være med i GAME Streetmekka Girls.

GAME er en non-profit gadeidrætsorganisation, som siden 2002 har arbejdet for at skabe varige sociale forandringer gennem gadeidræt for børn og unge.

Piger er i langt mindre grad repræsenteret i gadeidrætten. Det vil GAME Streetmekka København gerne lave om på. Derfor har vi etableret projektet GAME Streetmekka Girls, som er et tilbud med åbne gratis træninger for idrætsuvante piger i alderen 8-12 år. Det er uformelle træninger, med fokus på at have det sjovt og skabe succesoplevelser, fremfor konkurrence og sportslige forbedringer. Derved kan vi sammen skabe nogle trygge rammer for den fedeste  gadeidræt for piger.

Du bliver en del af et frivilligt team, som brænder for at gøre en forskel for piger gennem gadeidræt.

Hvad forventer vi af en GAME Streetmekka Girls træner?
– En positiv rollemodel for piger
– Du ønsker at gøre en forskel for piger
– Du har lyst til at planlægge og udføre en ugentlig træning sammen med andre frivillige trænere

Hvad får du ud af at være GAME Streetmekka Girls instruktør?
– Mulighed for at få flere piger med i gadeidræt
– Mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer i en ngo, som er åben for selvstændighed og nye innovative idéer
– Fantastiske oplevelser sammen med ligesindede frivillige sportsinteresserede
– Udvikle din trænerrolle
– Erfaring og uddannelse i at organisere og afvikle træninger
– Frivilligt arbejde på dit CV

Praktisk info:
– Sted: GAME Streetmekka København, Enghavevej 82D, 2450 København SV.
– Tid: Hver tirsdag kl. 16.00 – 17.00
– Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Isabella.

ANSØGNING
Send din ansøgning til Isabella på nedstående mail. Vi glæder os til at høre fra dig!
Mail: im@game.ngo
Telefon: 26714411