• Dansk
Placeholder

Praktikant i GAME Streetmekka Esbjerg

Kunne du tænke dig at få erfaring med og kompetencer inden for:

• projektledelse og udvikling af gadeidræt- og gadekultur
• koordinering og afvikling af events
• kommunikation og PR (særligt på sociale medier)
• sport og kultur som udviklingsmetode for udsatte børn og unge

– og samtidig være en del af et team. Så er en stilling som praktikant i GAME Streetmekka Esbjerg lige dig! GAME er en non-profit gadeidrætsorganisation, som siden 2002 har arbejdet for at skabe varige sociale forandringer ved at etablere nyskabende faciliteter og uddanne unge til ledere og rollemodeller inden for gadeidræt og gadekultur. Som praktikant i GAME Streetmekka Esbjerg bliver du en del af et solidt team der skal sænke tærsklen og skabe lige muligheder for børn og unge i gadeidræt og kultur. Du vil desuden få erfaring med at udvikle vores samarbejde med lokalområdets folkeskoler, fritidstilbud, brugerforeninger, frivillige mm.

Som praktikant vil du få mulighed for

• At understøtte udvikling og afvikling af GAME Streetmekkas sociale projekter
• Driften af GAME Streetmekka, samt planlægning og afvikling af events for Esbjerg kommunes børn og unge
• Kommunikation og PR-arbejde for GAME Streetmekka Esbjerg

VI FORVENTER AT DU

• er i gang med en relevant uddannelse
• er ansvarsbevidst, imødekommende og god til at indgå i sociale sammenhænge
• er struktureret og kan arbejde selvstændigt og i teams
• kan møde husets brugere i øjenhøjde og være ’hands on’ på gulvet
• erfaring med gadeidræt og street kultur er en fordel – men ikke et krav

RENT PRAKTISK
Praktikperioden finder sted i forårssemesteret 2019, med start 4. november. De første to dage foregår i København. GAME betaler transport og overnatning.

Arbejdstiden ligger normalt i hverdage mellem kl. 9 og 16.30, men kan tilpasses efter din uddannelse. Aften og weekendarbejde forekommer ifm. events og aftenmøder. Du vil få tildelt en praktikvejleder i GAME, som afholder månedlige 1-on-1 samtaler med dig om mål, trivsel og opgaver. Du bliver en del af vores gratis frokostordning. Som praktikant i GAME vil du varetage specifikke faglige opgaver og være inde over den generelle drift. Din hverdag vil derfor være en kombination af fagligt relevante projektopgaver, administrative opgaver og praktiske opgaver.

Praktikken er ulønnet.

ARBEJDSSTED

er GAME Streetmekka, Nørrebrogade 1C, 6700 Esbjerg

ANSØGNING
skal uploades sammen med CV som én samlet pdf. Brug venligst dette link til upload: Podio, hvor du vælger den praktik-plads du søger. Hvis du søger flere praktikstillinger hos GAME, skal du uploade en ansøgning til hver stilling og skrive i ansøgningen, hvilke andre praktikstillinger i GAME, du søger.

Notér gerne, hvor du har set opslaget.

ANSØGNINGSFRIST
Ansøgningsfristen kører løbende. Samtaler afholdes løbende.

YDERLIGERE INFORMATION

Ring til Jannie Vesti Mai på 31 47 41 63.

Vi glæder os til at høre fra dig!