• Dansk

10/6-2014GAME søger grafisk talent

GAME SØGER GRAFISK TALENT

– En kreativ, selvstændig og talentfuld ung grafiker med interesse for streetkultur og gadeidræt søges til studiejob i en organisation i udvikling.

STILLINGEN
I stillingen som GAME’s grafiker vil du blive en del af en organisation, der laver gadeidræt og streetkulturelle aktiviteter for børn og unge.

Din primære arbejdsopgave bliver at bidrage til udviklingen af GAME’s visuelle identitet og være med på en lang række spændende grafiske arbejdsopgaver. I samarbejde med vores kommunikationsansvarlige vil du stå for produktionen af en lang række flyers, plakater, annoncer, merchandise, videoer, publikationer osv. samt være ansvarlig for løbende at levere til vores web platforme.

Arbejdet kommer til at foregå i tæt samarbejde med ansatte, trænere, frivillige og foreninger, som alle er tilknyttet organisationen, og du vil blive del af en ung og ambitiøs arbejdsplads, hvor der er mulighed for at lære en masse.

VI FORVENTER, AT DU
er god til at indgå i sociale sammenhænge, og at du kan håndtere et selvstændigt ansvar såsom at færdiggøre en grafisk produktion på egen hånd. Du skal være visuelt kreativ og have evnerne til at skabe en grafisk stil ud fra vores visuelle identitet. Derudover er du grundig, detaljeorienteret og i stand til at levere grafiske produktioner af høj kvalitet.

Vi forventer, at du er i gang med en grafisk eller kommunikativ uddannelse og er en erfaren bruger af Photoshop, Illustrator og In Design. Yderligere erfaring med hjemmesider, CMS, HTML kodning, SEO optimering, fotografi, videoproduktion osv. er en fordel.

ARBEJDSTID
vil være 10-15 timer om ugen og består primært af to faste ugentlige vagter. Der er mulighed for fleksibilitet i forhold til at tilpasse vagterne til din uddannelse, og der kan forekomme svingende arbejdstider i forbindelse med arrangementer.

ARBEJDSSTED
er GAME på Enghavevej 82D i København.

ANSØGNINGSFRIST
23. juni 2014

ANSÆTTELSE
Snarest muligt.

ANSØGNING
skal sendes til ida@gamedenmark.org med eksempler på grafisk arbejde, vedhæftet CV og emnet ”GAME grafiker”

Om GAME
GAME er en succesfuld NGO, som siden 2002 har arrangeret gadeidræt og streetkulturelle aktiviteter i socialt udsatte boligområder i Danmark og Libanon. GAME driver også huset GAME København, som er en indendørs gadeidrætsfacilitet på Enghavevej, der, med vægt på tilgængelighed og brugerinddragelse, skaber et frisk pust til den københavnske ungdoms- og idrætskultur.

YDERLIGERE INFORMATION
om jobbet kan du få hos Ida Brix, kommunikationsansvarlig i GAME på tlf: 2628 6553. For generel information om GAME: gamedenmark.org